Konto
Slet din konto eller virksomhed
Senest opdateret 16. oktober 2026
Du bestemmer selv over dine data. Her kan du se, hvordan du sletter din konto eller hele virksomheden — og hvordan I henter jeres data først.
1. Slet din egen konto
Log ind på app.workmon.dk, klik på dit navn øverst til højre og vælg Profilindstillinger. Under Slet min konto får du en kode på mail; når du har skrevet den, slettes din login-konto med det samme.
Det, din arbejdsgiver har registreret om dit arbejde — fx timer på sager — ejes af virksomheden og bliver hos dem. Kontakt virksomheden, hvis du har spørgsmål til de oplysninger.
Ejer du en virksomhed i Workmon, skal virksomheden slettes først (se nedenfor).
2. Slet virksomheden
Ejeren går til Indstillinger → Virksomhed → Slet virksomheden, skriver virksomhedens navn og bekræfter med en kode på mail.
- I 30 dage står virksomheden skrivebeskyttet: alt kan læses og hentes, intet kan ændres — og sletningen kan fortrydes.
- Abonnementet stopper ved periodens udløb. En uge før sletningen sender vi en påmindelse.
- Derefter slettes alle data: kunder, sager, tid, fotos, dokumenter og alle brugeres adgang.
- Udstedte fakturaer gemmes skrivebeskyttet i 5 år efter regnskabsårets udløb, som bogføringsloven kræver, og slettes derefter.
3. Hent jeres data først
Under Indstillinger → Virksomhed → Jeres data kan ejeren og administratorer hente alt som én ZIP-fil: regneark med kunder, sager, tid og fakturaer, alle fotos og dokumenter samt fakturaer og tilbud som PDF.
4. Når abonnementet ophører
Er abonnementet opsagt, eller er prøveperioden udløbet uden betaling, får ejeren en mail med et link til at hente data. Efter 60 dage kommer en påmindelse, og efter 90 dage slettes alt — medmindre abonnementet startes igen.
5. Kan du ikke logge ind?
Skriv til kontakt@workmon.dk fra den e-mail, kontoen er oprettet med, så sletter vi den for dig.
Spørgsmål til dokumentet? Skriv til kontakt@workmon.dk.
